Sådan fungerer det
Når du tegner et abonnement, aftaler vi en tid for første besøg, der typisk vil være et eftersyn. Ved første besøg tester og gennemgår energiteknikeren alle de installationer i dit hus, der har med varme og varmt brugsvand at gøre. Der kan være dele af din fjernvarmeunit, der trænger til at blive justeret, renset eller skiftet ud, for at hele systemet kører optimalt. Fejljusteringer og mangler kan nemt forårsage et unødigt højt varmeforbrug.
Samtidig undersøger han, om der er andre forhold i huset, der gør det svært for dig at opnå en fornuftig varmeøkonomi. Som afslutning får du en grundig vejledning i, hvad du selv kan gøre for at spare på energien, uden at komforten forringes.