Lager- og indkøbschef til Silkeborg – sæt vores indkøb i system

Vil du være med til at bygge indkøbsfunktionen op i det, der snart bliver en af Danmarks største installationsvirksomheder inden for installation af varmepumper?

Varmepumper er fremtidens varmekilde. Og hos Dansk Varme Service vil vi være med helt i front. Derfor går vi all in på den grønne omstilling.

Vi er godt i gang med at udvikle vores installationsafdeling og skal have bygget vores indkøbsfunktion op fra bunden. Og vi har brug for dig, der har lyst til at gå forrest på den rejse,” siger Keld Flindt, som bliver din nye leder.

En virksomhed med vokseværk

Dansk Varme Service er et datterselskab i OK-koncernen. Vi installerer varmepumper hos både erhvervskunder og i private hjem. Og da vi har god vind i sejlene, leder vi efter en lager- og indkøbschef til en helt nyoprettet stilling.

Et team med en halvsjov jargon og en helflad struktur

Dine 12 nye kolleger står parat til at tage godt imod dig på kontoret i Silkeborg. Vi tager os af alt fra planlægningen af vvs-montørens tid til godkendelse af nye produkter – og du kommer til at arbejde tæt sammen med os alle.

”Vi synes selv, vi er ret sjove – og selvom vi arbejder seriøst på at følge med væksten, skal der også være plads til at tage gas på hinanden,” fortæller Keld.

Du sikrer, at der er varer på hylden

Som lager- og indkøbschef er det dig, der er ansvarlig for, at vi har de rigtige varer på lager – og at lagertallene stemmer på vores 3 lagerlokationer og i vores vvs-biler. Med tiden vil du også få ansvaret for et par medarbejdere, som endnu ikke er ansat.

Du kan se frem til en alsidig hverdag, hvor du sikrer et flydende vareflow, når du står for:

• indkøb af luft-til-vand-varmepumper, gaskedler, forbrugsvarer og fællesværkstøj – ud fra faste rammeaftaler og i samspil med ledelsen
• følgeseddel og fakturakontrol af de varer, der går på lager
• daglig håndtering af indkøbsaftaler, inklusive kontakt til leverandører.

En people-person med masser af ordenssans

Du værdsætter en flad struktur og er ikke bleg for at byde ind, hvor du kan – også når det gælder en opgave, der ikke lige ligger på dit eget bord.

Brancheerfaring er ikke et must, men hvis du har lysten til at dykke ned i vvs-relaterede produkter, bliver din hverdag klart sjovere.

Til sidst er det ret vigtigt for os, at du:

• ved, hvordan et lager skal køres og er god til at opbygge struktur
• besidder den portion købmandskab, der skal til for at skaffe de rigtige varer til de rigtige priser
• har lysten til at være med til at bygge en indkøbsfunktion op i et miljø, hvor forandringer er hverdag.

Klar til at trække i arbejdstøjet?

Det håber vi. Og vi glæder os til at modtage din ansøgning – gerne snarest muligt, da vi allerede står og mangler dig i teamet.

Har du spørgsmål til stillingen? Tag endelig fat i direktør Keld Flindt på tlf. 2220 5704.

Vi kan ikke vente med at høre fra dig!

 

 

Dansk Varme Service – en del af OK!

Dansk Varme Service er et datterselskab i OK-koncernen. Vi laver installations- og serviceopgaver på varmeløsninger over hele landet.

Vi tilbyder en attraktiv pensionsordning og en konkurrencedygtig løn. Og så har vi fokus på din professionelle udvikling, så fagligheden altid er i top.

 

 

Andre nyheder

Kontakt os

70 10 98 00

Man-fre 7.30-16

info@dvsas.dk

Man-fre 7.30-16