Video: Få svar på hvilke vigtige ting du skal fokusere på, når du skal udskifte din eksisterende gaskedel til en ny højeffektiv kondenserende kedel.
Udskift din gamle gaskedel til ny
Når du vil udskifte din eksisterende gaskedel til en ny højeffektiv kondenserende kedel, er der nogle ting, du skal være opmærksom på.
Ofte ses det, at de anlæg, der skiftes fra, er for store i forhold til husets egentlige varmebehov. Derfor er det vigtigt at få afdækket hvor meget energi, der egentlig er brug for. Et godt udgangspunkt er husets tidligere gasforbrug, som man kan se fra gasleverandøren. Husk også den korrekte størrelse varmtvandsbeholder, og at kedlen kan følge med i at varme vandet. Tag højde for antal baderum, badekar, rainshower-bruser osv.
En kondenserende gaskedel
En moderne energieffektiv kondenserende gaskedel bruger i gennemsnit mellem 15-20 procent mindre gas end den eksisterende kedel. Den har en høj driftssikkerhed, bruger mindre strøm og færre reservedele end en ældre kedel. Husk, at al energi, der spares, er til fordel for din økonomi og miljøet. Så samlet set giver det god mening at skifte en ikke kondenserende kedel ud med en kondenserende kedel. De fleste fabrikanter yder 4 års garanti på selve gaskedlen. Det kræver, at man får afholdt et serviceeftersyn, når kedlen er 2 år gammel.
Det var de få ting, du skal vide, inden du vælger en ny gaskedel.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Dansk Varme Service hjælper hele vejen fra idé til færdig installation og efterfølgende service.
Telefon 70 10 98 00 / info@dvsas.dk