I denne video får du svar på hvad en bufferbeholder er og hvorfor den er vigtig.
En varmepumpe er en kompressor. Det vil sige, at det er en slags motor, som sidder og producerer en masse varme. Det er meget vigtigt, at der er et stort flow – altså en masse vand at arbejde med. Det giver gode lange driftsperioder på kompressoren. Lidt det samme som med en bil: En bil, der kører meget landevej, holder også væsentligt længere, end en bil der kører meget bykørsel.
Buffertanken
Her kommer buffertanken ind og hjælper med den mest optimale drift af varmepumpen. Når en buffertank er ladet op, betyder det, at varmepumpen kan holde en lang pause, og at varmesystemet/radiatorsystemet kan stå og arbejde og tage energi fra buffertankens lager
Når buffertanken/lagertanken er blevet kold, starter varmepumpen igen og får en god lang driftsperiode, for så igen at holde en god lang pause. Det vil sige, at den tilsikrer, at varmepumpen får de gode lange driftsperioder uden for meget start og stop – og derved også får mindre slid.
Bufferbeholder til varmeanlæg
Det anbefales, at man dimensionerer bufferbeholderen til hele varmeanlæggets samlede vandmængde for at give bedst mulige energirigtige driftsforhold.
For hver kilowatt varmepumpen kan yde, bør der være en vandmængde på ca. 10 liter pr. kW. Eksempelvis giver dette, at vandmængden i varmeanlæggets system på en 12 kW varmepumpe minimum bør have ca. 120 liter vand til rådighed i varmesystemet.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Dansk Varme Service hjælper hele vejen rundt med vejledning, installation, VVS og efterfølgende service.
Telefon 70 10 98 00 / info@dvsas.dk