Varmepumper

Ved at have den korrekte opvarmning af hjemmet, vil man mærke, at der kommer luft i økonomien. Med en varmepumpe opnår du et langt mindre energiforbrug, end ved andre varmeanlæg, da den kan overføre energien fra udeluften og jorden til opvarmning af en bygning eller vand.

Læs mere om varmepumper

 

DE FORSKELLIGE TYPER PUMPER:

Luft-til-luft varmepumpe
En luft-til-luft varmepumpe udnytter den energi, der er i udeluften og kræver modsat luft-til-vand varmepumpen igen særlige indgreb. En luft-til-luft varmepumpe kan give rumvarme til boligen, men ikke varmt vand. Du kan læse mere om luft-til-vand varmepumper her.

Luft-til-vand varmepumpe
En luft-til-vand varmepumpe udnytter den energi, der er i udeluften. Varmepumpen etableres sædvanligvis udendørs og der skal etableres rør, som forbinder varmepumpen til dit varmeanlæg. Du kan læse mere om luft-til-vand varmepumper her.

Hybridvarmepumpen
Det nye miljøvenlige og bæredygtige system fra Vaillant er netop blevet introduceret – hybrid varmepumpesystemet, som består af en væghængt luft til vand- eller jordvarmepumpe, som i kombination med en Vaillant gaskedel byder på en utrolig effektiv og energivenlig varmeløsning. Du kan læse mere om hybridvarmepumper her. 

Jordvarmepumpe
En jordvarmepumpe udnytter den solenergi, der er oplagret i det øverste jordlag. Den oplagrede energi udnyttes ved hjælp af en væskefyldt slange, som er nedgravet i jorden og en varmepumpe, der omdanner jordvarmen, så den kan anvendes til opvarmning og varmt vand. Du kan læse mere om jordvarmepumper her.

VARMEPUMPENS ANVENDELSE

Radiator og gulvvarme
Både jordvarmepumper og luft-til-vand varmepumper kræver et vandbåret system til opvarmning af huset, altså enten radiatorer eller gulvvarme.

Da vandets temperatur i et varmepumpesystem er lavere, end ved øvrige typer varmeanlæg, såsom olie- og gaskedler eller elvarme, skal varmen afgives fra relativt store varmeflader. Radiatorer skal derfor med andre ord være ret store, hvis du vil få det optimale ud af din varmepumpe.

Forinden installationen af varmepumpe, bør du derfor bede installatøren tjekke, om dine radiatorer er store nok til at udnytte varmepumpen optimalt, da små radiatorer vil øge behovet for supplerende varme, f.eks. elvarme, og økonomien vil derfor blive forringet.

Varmt brugsvand
Både jordvarmepumper og luft-til-vand varmepumper kan begge levere varmt brugsvand. Det kan dog være en god idé at få installeret en buffertank til det varme brugsvand og derigennem reducere behovet for supplerende el i varmtvandsbeholderen. Dette vil være medvirkende til at gøre varmepumpen mere energieffektiv.

Varmepumpens ydelse
Størrelsen eller ydelsen af varmepumpen angives i kW, hvilket er et udtryk for det varmebehov, som varmepumpen skal dække. Der kræves typisk mere af varmepumpens størrelse og ydelse, hvis den installeres i et stort hus, med dårlig isolering og mange mennesker, da behovet er større. Til at bestemme varmepumpens størrelse og ydelse til lige netop dit hus, kræver det sædvanligvis en snak med en installatør, der er uddannet på området.

Luft til vand-varmepumpe

Jordvarmepumper

Luft til luft-varmepumper

Tilbehør

Vi står altid klar til at hjælpe dig med vejledning og gode råd om den mest miljørigtige og energieffektive varmeløsning – og kan hjælpe dig hele vejen – fra ide til færdig installation og efterfølgende service.

Kontakt os på telefon eller mail og få uforpligtende energisnak og hør hvor meget du kan spare ved at vælge en mere energieffektiv varmeinstallation.

Garanti for din sikkerhed

Dansk Varme Service er medlem af en række foreninger og ordninger, som alle skal sikre, at vores arbejde og serviceydelser udføres så korrekt som muligt - for din sikkerheds skyld.