

Skal tanken udskiftes? Få et skræddersyet tilbud...
Send os et par billeder eller en skitse af din gamle tank, så sender vi et uforpligtende tilbud.Læs mere her
Sådan er reglerne
Er din fyringsolietank lovlig?
I følge Tankbekendtgørelsen skal villatanke efterleve bestemte kvalitetskrav. Kravene afhænger af, om tankene står inde eller ude. På alle installationer må der kun være ét rør fra tanken og ind til oliefyret. Og det et lovkrav, at overjordiske tanke har monteret en overfyldningsalarm. Alarmen fortæller, hvornår tanken er fuld. Tanke købt hos Dansk Varme Service opfylder gældende krav i tankbekendtgørelsen.
Læs mere om tankbekendtgørelsen her
Hvornår skal gamle overjordiske tanke sløjfes?
- Ståltanke med indvendig korrosionsbeskyttelse: efter 40 år.
- Alle øvrige ståltanke: efter 30 år.
- Overjordiske tanke af plast, opstillet udendørs: efter 25 år.
- Ståltanke, hvis fremstillingsår er ukendt, skal sløjfes senest 31.08.2008.
- Plasttanke, hvis fremstillingsår er ukendt, skal sløjfes senest 31.08.2008.
Hvornår skal nedgravede olietanke sløjfes?
- Med indvendig korrosionsbeskyttelse: efter 50 år.
- Uden indvendig korrosionsbeskyttelse: efter 40 år.
- Tanke, hvis fremstillingsår er ukendt, skal sløjfes senest 31.03. 2010.
- De fleste Ajva-tanke af polyetylen skal på nuværende tidspunkt være sløjfet og de
resterende senest 20 år efter nedgravningen.• Alle andre tanke skal sløjfes straks, hvis de ikke har udvendig glasfiberarmeret polyesterbelægning.
Få efterset din tank
Miljøstyrelsen anbefaler at tankejere, som er i tvivl om hvornår deres tank skal udskiftes
eller som i øvrigt er i tvivl om deres tankanlæg opfylder reglerne, får foretaget et tjek
i forbindelse med deres årlige besøg af energitekniker. ( kilde www.mst.dk)
Skal den nye tank stå inden- eller udendørs?
Miljøstyrelsen har defineret indendørs olietanke til at være omfattet af en opvarmet bygnings ydervægge. Det betyder, at udhuse, carporte, garager, maskinhuse med videre kræver olietanke, som er fremstillet og typegodkendt til at opstille udendørs. Det betyder også, at påfyldning og udluftning på udendørstanke ikke nødvendigvis skal føres til det fri, medmindre installationen udgør en sundhedsmæssig gene, jævnfør Bygningsreglementets krav.
På indendørs tanke bør påfyldning og udluftning dog altid føres til det fri.
Husk, at din tankinstallation skal være anmeldt hos kommunen.
Forsikring af olietanke
Olieselskaberne i Danmark og Forsikringsselskabet Topdanmark har i fællesskab indgået en forsikringsordning til dækning af kunders forsikringsforpligtelser i henhold til lov om forurenet jord. Der er flere betingelser, som skal være opfyldt for, at forsikringen dækker, blandt andet skal installationen være lovlig.
Har du spørgsmål om forsikringsordningen, så kontakt vores samarbejdspartner DCC Energi på 70 10 20 10, eller klik ind på www.topdanmark.dk