

Varmepumpe 16.995 kr.
A-mærket varmepumpe, der også fungerer som aircondition, der kan køle på varme dage, affugte (i kølefunktion) samt rense luften med et supereffektivt plasmafilter.LG ART COOL ENERGY

Jorvarmeanlæg fra 113.495 kr.
Vølund Fighter 1245 – 6 kw er et økonomisk og miljømæssigt fornuftigt valg. Varmen fra jordvarmepumper er CO2-neutral, da det er den passive solvarme, der udnyttes. Inkl. 250 m jordslange.Vølund Fighter 1245
Opsummering af de forskellige typer varmepumper
En alternativ vej til energi
Udnyt varmeenergien i udeluften, og send den ind i huset som opvarmet luft eller varmt vand. Du får en løsning, der ofte er billigere end olie og naturgas – nogle gange endda billigere end træpiller. Har du elopvarmning, og kan du nøjes med en luft til luft-varmepumpe, koster det ikke meget at etablere. Men der er stor forskel på kvaliteten og det gælder samtidig om at vælge den rigtige type, der passer til huset.
I realiteten findes der tre forskellige typer varmepumper. Der er:
Luft til luft-typen
Bruges typisk i sommerhuse og mindre beboelseshuse, da kapaciteten ikke er så stor. En fordel ved dette anlæg er, at der sker en løbende luftudskiftning med forbedret indeklima til følge.
Luft til vand-pumpen
Det er den mest almindelige og installeres ofte, hvor det ikke er muligt at etablere jordvarme. Udnytter varmen i udeluften og genbruger den til at opvarme huset og det varme vand. Selv med udendørs temperaturer ned til minus ti grader kan en luft til vand-varmepumpe bruges til at opvarme vand og samtidig give en behagelig rumtemperatur. Varmen udnyttes bedst i vandbåren gulvvarme, der kun skal opvarmes til ca. 35° i modsætning til radiatorers ca. 55°.
Vand til vand- varmepumpen
Anlæg der udnytter jordvarmen. Det er også den, der er mest effektiv, når varmeregningen skal reduceres, men den kræver god plads. Da hele haven skal graves op, egner denne løsning sig bedst til nybyggerier.
Hvad er bedst?
Hvad enten man vælger den ene eller den anden form for varmepumpe, er det vigtigt, at kvaliteten er i top. Alt for mange har f.eks. købt et aircondition-anlæg, der sagtens kan bruges til de milde vintre syd på, men som ikke kan varme et hus op, når de danske vintergrader slår til.
Overvejer du at investere i en varmepumpe, anbefaler Teknologisk institut, at du finder den rette rådgiver. Dansk Varme Service kan hjælpe dig med at vurdere, hvilket anlæg der passer til dit behov - og om det overhovedet kan betale sig for dig at investere i et anlæg.
Besøg Teknologisk Instituts side "Varmepumpeinfo"
Teknolgisk Instituts huskeliste "Køb af varmepumpe" (PDF 41 Kb)